Страница Датского института культуры в России  Представительства Датского института культуры в других странах Created with Sketch.
EN/RU
THEME | 2018

Nikoline Werdelin og Ib Lucas i Skt. Petersborg

Den prisbelønnede dramatiker og tegner, Nikoline Werdelin, og hendes mand forfatteren Ib Lucas tilbragte oktober måned i Dansk Kulturinstituts kunstnerresidens. Begge arbejder på romanprojekter, så opholdet i Ruslands kulturelle hovedstad var en oplagt mulighed for at søge både arbejdsro og inspiration.

Af Anna Rosenkrands Uldall

 

Hvorfor har I valgt at søge om ophold her i Skt. Petersborg?

Nikoline: Jeg besøgte byen i foråret, og da havde jeg aldrig været øst for Bornholm. Mit første spadestik på Bornholms østside var meget vellykket, men Skt. Petersborg – og hele kontinentet – er meget overvældende, så jeg tænkte, at der skulle mere end en weekendtur til for at få en fornemmelse for stedet.

En storby kan til tider forekomme som en stor kugle, hvor det kan være svært at hægte sig fast. Men oversættelsen af ”Liebhaverne”, som udkom på russisk i antologien В погоне за миражами (2017), har været den kile, jeg havde brug for, for at trænge ind.

 

Ib: Jeg har været her to gange før: Første gang var under kommunismen og anden gang i 90’erne, og så tænkte jeg, at det igen var på tide at se, hvordan byen så ud.

 

Hvilke forestillinger og forventninger kom I med?

Nikoline: Jeg havde mange forhåbninger, inden jeg kom hertil: Jeg håbede på at kunne trænge ind bag russernes facade, at snakke med nogle lokale, jeg håbede at overkomme min klaustrofobi i forhold til kirker og museer og mine mindreværdskomplekser i forhold til store operaer, balletter og koncerter.

Desuden havde jeg et håb om, at jeg ville få arbejdet rigtig meget på mit romanprojekt. Jeg synes, at man arbejder bedre i det fremmede: Ens tanker bliver mere klare af at blive revet væk fra det daglige.

 

Ib: Mit primære formål med opholdet var at have en måneds isolation, hvor jeg kunne få arbejdet intenst. Samtidigt ville jeg gerne se nogle af de ting, som jeg har set på mine tidligere rejser til Rusland: F.eks. Eremitagen og Vladimir Nabokovs hus.

"Der er en hel masse, der er gået op for mig!"
Nikoline Werdelin

Har jeres forventninger ændret sig?

Nikoline: De fleste af mine forhåbninger er blevet indfriet. Men på grund af den sproglige barriere, er det stadig en gåde for mig hvordan russerne tænker. Da jeg boede i Berlin, kunne jeg opsnappe lidt hist og her, fordi de lokale taler et sprog, jeg kan forstå – men det kan jeg ikke her. Jeg vil gerne vide, hvordan russernes hverdag ser ud. Og hvad tænker vagtmanden om sin alderdom? Havde han en drøm, der aldrig blev til noget?

 

Ib: Jeg synes, byen har åbnet sig mere og mere fra jeg var her under kommunismen til mit andet besøg i 1990’erne og til nu. Den er blevet meget friere, og på mange måder er den også blevet mere vestlig. Russerne forekommer også meget mere åbne og imødekommende end tidligere.

 

Hvad har overrasket jer?

Nikoline: At alt det jeg ønskede mig er sket! Jeg har oplevet noget kulturelt hver dag: Museumsbesøg, koncerter, operaer, balletter. Det har været fantastisk. Der er så mange ting, der har kunnet lade sig gøre – især fordi Dansk Kulturinstitut har været så engageret i vores ophold. Det har også overrasket mig, at de russiske ansigter, som forekommer lukkede på gaden, åbner sig i det øjeblik, man har brug for hjælp. De er sindssygt hjælpsomme – helt uden ende. Utrættelige.

 

Ib: Jeg havde ikke forventet, at vi ville opleve så meget og komme så langt ind bag byens facade. Og det er jo i høj grad takket være Dansk Kulturinstitut, som har inviteret os med til alt muligt, som vi ellers slet ikke ville have kunnet opleve.

 

Har I mødt nogle interessante mennesker?

Nikoline: Dansk Kulturinstitut arrangerede et besøg på et amatørungdomsteater, som ligger i byens forstad. Det var vidunderligt at møde de unge skuespillerelever og deres leder, og det var også fantastisk at komme ud i forstaden og se en bid hverdagsliv. Jeg ville enormt gerne have haft en hel aften med en håndfuld af disse ganske særlige unge, hvor jeg kunne spørge dem om alt muligt: Om deres drømme, planer, ønsker og muligheder.

 

Ib: Det har været enormt dejligt at møde alle jer på Dansk Kulturinstitut!

 

Har I råd til andre som overvejer et ophold herovre?

Nikoline: Tag nogle gode bøger med om byen – og få læst dem! Hvis man er bange for at få en blodstyrtning, når man ser en guide eller en brugsanvisning, så sørg for at være gift med en, der kan læse det. Et godt råd er også, at man ret hurtigt skal få etableret en rutine med sit arbejde og få en hverdag op at køre, så byen ikke oversvømmer en. Hvis man er for meget turist, kan man godt blive helt bimset – man skal også opleve sig selv i en arbejdsom situation, hvor man føler, at man er en del af byens tandhjul.

 

Hvordan tror I opholdet vil sætte sig spor i jeres videre arbejde?

Nikoline: I mit romanprojekt er der en figur, der rejser til Skt. Petersborg, så opholdet har været en stor inspirationskilde. Det kommer også til at præge mig, og dermed mit arbejde, at verden er blevet både større og mindre – at jeg nu har været øst for Bornholm. Det gør, at jeg har fået en større forståelse for nogle af de politiske spændinger, som f.eks. eksisterer i Ruslands grænseland. Der er en hel masse, der er gået op for mig. Hvis der skal ske forandringer i verden, bliver man nødt til at forholde sig til nogle af de kontinenter med virkelig, virkelig mange mennesker. Hvis man bare kan forstå en lille smule om folkesjælen og dens forhold til øvrigheden, er man kommet langt.

 

Ib: Under opholdet har jeg skrevet på en artikel om Vladimir Nabokov og hans forhold til H. C. Andersen, og jeg har i den grad fået lavet noget her. Opholdet har også sat dagligdagen derhjemme i perspektiv, hvor vi kan brokke os over trængsel på cykelstierne. Men det er peanuts i forhold til her, hvor der ikke er noget, der hedder cykelstier, så hvis man vil vove sig ud på en cykel, er det klogest at køre op på fortovet. Så er problemerne på de danske cykelstier måske ikke så store.

 

Overvejer du selv et ophold i Dansk Kulturinstituts kunstnerlejlighed? Læs mere her.

 

 

Fotograf: Mads H. Christensen