Страница Датского института культуры в России  Представительства Датского института культуры в других странах Created with Sketch.
THEME | 2018

Søg ophold i Sankt Petersborg

Dansk Kulturinstituts lejlighed 'Gagarin' ligger centralt placeret i Sankt Petersborg. Her kan du læse hvordan du søger ophold.

(In Danish only) 

Kunstnere, forfattere, musikere og forskere har mulighed for at søge ophold i Gagarin-lejligheden, der ligger centralt i Skt. Petersborg. Opholdet giver mulighed for at gå i dialog med det russiske kulturliv, blive udfordret og lade sig inspirere samt styrke sit internationale netværk.

 

I udvælgelsen foretrækkes ansøgere, som arbejder på et større projekt, gerne med fokus på udveksling af dansk og russisk kultur.

 

Kunstnerlejligheden ‘Gagarin’ drives af Dansk Kulturinstitut i Sankt Petersborg og er beliggende i byens historiske centrum – få minutter fra Sommerhaven, Fontankafloden, Mikhailovskij-Slottet og Blodskatedralen. Boligen er erhvervet af Bikubenfonden.

 

Lejligheden, der er på ca. 100 m2 på 4. sal, indeholder køkken, stue, soveværelse, kontor, badeværelse og et lille vaskerum med vaskemaskine. Lejligheden er fuldt møbleret og indeholder nødvendigt køkkenudstyr, opvaskemaskine, TV og aircondition. Der er ikke elevator i ejendommen.

 

Der betales husleje for opholdet samt indbetales et depositum. Huslejen er på kr. 7.500 pr. måned inkl. vand, varme, el, tlf. og internetadgang, samt slutrengøring. Der skal lægges et depositum på kr. 7.500.

 

Ophold i DKI’s kunstnerlejlighed er normalt af en måneds varighed og kan omfatte ægtefælle/samlever. Der må ikke medbringes kæledyr i lejligheden.

 

Ansøgningen skal indeholde en præsentation af formålet med opholdet og den ønskede periode. Et fyldigt CV samt eventuelle anbefalinger vedlægges.

 

Ansøgningen sendes til:

Institutleder Henriette Borg Reinholdt, Dansk Kulturinstitut i Rusland

hbr@danishculture.ru

 

Fotograf: Mads H. Christensen